backTømning af tank
 

Tømning af tank



Alle ejendomme, der ikke er tilsluttet offentlig kloak, er omfattet af Tønder Forsynings tømningsordning. Så har du en ejendom med en hustank som enten er en septik-, bundfældningstank, er du med i tømningsordningen, hvor Tønder Forsyning står for tømning af tankene og bortskaffelse af slammet. 
Tømningen foretages af den til tømningsordningen knyttede entreprenør.

 

Hvorfor skal der tømmes?

Tømningsordningen er indført for at sikre, at bundfældningstankene fungerer optimalt og for at minimere forureningen af naturen. Hvis tanken ikke tømmes, vil den blive fyldt helt op og slam og andre urenheder vil fortsætte ud i drænsystemet eller vandløb.
Når vi tømmer tankene, sikrer vi, at spildevandet og slammet bliver bortskaffet korrekt.

 

Hvornår bliver der tømt?

Tankene tømmes mindst 1 gang årligt efter nedennævnte plan:
 

Inden vi kommer - modtager du en SMS eller et postkort

Vi sender en SMS eller et postkort til dig med tidspunkt for tømning og bestræber os på at tømme din tank på samme tidspunkt hvert år.

Skemaet er opdateret den 6.8.2019


Distrikt Forventede
tømningsuger
Rømø vinter 3 - 9
Rømø sommer 22 (kan variere alt efter vejr)
Højer 9 - 10
Tønder 11 - 16, 33
Tønder (2. tømning) 39 - 40 
Nørre-Rangstrup forår 17 - 21
Nørre-Rangstrup efterår 41 - 43
Bredebro 23 -28
Løgumkloster 31 - 39
Skærbæk 43 - 47

Køres der forgæves, opkræver vi et ekstra gebyr og kommer igen for at tømme tanken mellem 4 - 8 uger efter forgæves kørsel.



Har du behov for en akut tømning udenfor den planlagte rute, kan du bestille tømning ved at kontakte Tønder Forsynings kundeservice.
Samletanke tømmes efter behov på ejerens anmodning.